Løb til støtte for Team Rynkeby Midt-Vest 2025
2023 var en kæmpe succes med over 130 deltagere til velgørenhedsløbet 2023. Næste år cykler vi igen til Paris i uge 28 2025 og har derfor besluttet at arrangere endnu et løb til fordel for børn med kritiske sygdomme. Hvem er vi? Oliver, Sofie og Jonas fra midt-vest har alle fået muligheden for at cykle med til Paris i 2025 og her ønsker vi at gøre en forskel! Foruden indsamlingen, så er formålet med dagen også at gøre opmærksom på alle de børnefamilier i Danmark, hvis børn har kritiske sygdomme tæt inde på livet. Vi håber derfor i vil deltage i løbet og vi sammen kan vise at de ikke står alene <3
Prisen for deltagelse varierer mellem 100 og 175 kr. pr. deltager, hvor børn under 12 deltager for halv pris! Det samlede overskud for løbet efter alle udgifter vil gå til en stor samlet donation til Team Rynkeby, som offentliggøres efter løbet. Sidste gang fik vi samlet næsten 14.000 kroner ind - det var simpelthen for vildt!
Tilmelding på ikastmarathon.dk/lob/ og betalingen er til Box 0230ZS (velgørenhedsløb Team Rynkeby midt vest 1. marts) Løbet foregår lørdag den 1. marts og sidste tilmeldingsfrist skal ske søndag den 16. februar. OBS. deltagerantal til løbet er begrænset til max. 200 personer.
Ønsker du at give et ekstra bidrag til det gode formål, kan dette gøres på dagen ved nemt at scanne en QR-kode. Alle donationer her, vil indgå i det samlede overskud, som nævnt tidligere offentliggøres det efter løbet.
Lokation: Hammerum Gjellerup Halln
Distancer: 1 mile, 5,3 km, 10,6 km og halvmarathon (Der vil være speciallavet medalje og diplom til alle der gennemfører!)
Starttider: ½ Marathon er med start kl. 10.00 10.6 er med start kl. 10.30 1 mile og 5.3 er med start kl. 11.00
Forplejning: Der vil være depot med slik, chokolade, chips, frugt og div. drikkevarer. Efter løbet vil der serveres mad og hertil være dessert i form af kage.
Omklædning: Der er mulighed for omklædning og at gå i bad efter løbet.
|